Intensive grønne tage kan bedst sammenlignes med at anlægge en have på taget. Alt er muligt: græsplæne, flerårige planter, buske, træer og endda anlæg af damme, pergolaer og havegange. De har ofte mange funktioner, og der er adgang til dem. De vejer meget og kræver en dybere systemopbygning samt regelmæssig pasning, alt afhængig af anlæggets design og de valgte planter.